Få vores nyheder på mail

Arkitektgruppen i salg med nyt boligprojekt i Horsens Havn

Pressemeddelelse   •   Sep 17, 2016 16:14 CEST

Søndag d. 4. september lød startskuddet til salg af første etape i et nyt boligprojekt på Horsens Havn. Det er Bech Gruppen A/S og Arkitektgruppen der står bag det nye projekt; Bech Gruppen er med som grundejer og Arkitektgruppen som totalentreprenør.

Projektet, der har fået navnet Havnefronten og består af 87 store ejerlejligheder fordelt i 6 bygninger med tilhørende p-hus i terræn. I første etape opføres 29 ejerlejligheder lige ved lystbådehavnen. Salgspremieren bød på stor interesse og 16 reservationer af de første lejligheder.

I Arkitektgruppen ser vi frem til at være en del af udviklingen af endnu en ny bydel, en disciplin vi har været med til mange gange bl.a. i Ørestad city, nord og syd i København, på Amager strand, på Farum Kasserne og mange andre steder. ”Horsens er et spændende nyt område for os, og vi glæder os til at være del af den visionære udvikling af havnen” siger Robin Feddern, direktør i Arkitektgruppen.

Arkitektgruppen blev stiftet i 1986, og siden er der sket en del. Udgangspunktet er dog det samme: at skabe attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er Arkitektgruppen en af de vigtigste aktører i branchen med over 6.000 boliger bag sig. Og CVR-nummeret er i øvrigt stadig det samme som før finanskrisen. Soliditet og kontinuitet er nemlig nøgleord. Det handler om, at vi ikke bare er en boligfabrik, men en virksomhed, der skaber plads. Hjem, der er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og af en kvalitet, der kan tåle livet.