Gå til indhold
De 64 boliger opføres i 3 - 4 etager omkring et grønt gårdrum til beboerne
De 64 boliger opføres i 3 - 4 etager omkring et grønt gårdrum til beboerne

Pressemeddelelse -

Arkitektgruppen sælger udviklingsprojekt med 64 lejligheder i attraktivt udviklingsområde i Høje Taastrup til Koncenton

Arkitektgruppen har netop solgt et boligprojekt bestående af 64 lejligheder i Høje Taastrup til Koncenton, som er specialister i ejendomsinvesteringer. Det 5.800 kvadratmeter store projekt er tegnet af Årstiderne Arkitekter, og Sweco er ingeniør. De 64 nye boliger er færdige til indflytning allerede til sommer næste år.

Projektudviklingsselskabet Arkitektgruppen har netop solgt et boligprojekt på Eigtveds Allé i Høje Taastrup til investeringsselskabet Koncenton. Projektet er handlet i en selskabshandel, hvor Bech Bruun og Gorissen Federspiel har repræsenteret hhv. sælger og køber.

Projektgrunden har en attraktiv beliggenhed tæt på grønne områder, City 2 og Høje Taastrup Station. De 64 nye boliger opføres som 2-4-værelses lejligheder i 4 selvstændige bygningskroppe. Ejendommen bliver i hhv. 3 og 4 etager omkring et fælles opholdsområde, og variationen i bygningshøjderne er udviklet, så det skaber liv i facaderne og giver optimale lysforhold i både det grønne gårdrum, på altanerne og for de eksisterende naboejendomme. Alle boligerne får enten altan eller privat have/terrasse.

”Koncenton er bredt repræsenteret i Storkøbenhavn, og projektet på Eigtveds Allé i Høje Tåstrup er en naturlig tilføjelse til vores ejendomsportefølje. I Arkitektgruppen har vi en erfaren samarbejdspartner, der har gjort processen nem og strømlinet. Fra Koncentons side ser vi frem til at lave flere projekter sammen,” fortæller Koncentons adm. direktør Anders Marcus.

Arkitektgruppens adm. direktør Robin Feddern glæder sig over salget til Koncenton, som er en ny samarbejdspartner for virksomheden. ”Vi har tidligere bygget i Høje Taastrup for både Essex og Topdanmark tilbage i 2005-2006, hvor vi afleverede mere end 250 boliger. Vi glæder os til endnu engang at bygge kvalitetsboliger i Høje Taastrup – denne gang for Koncenton. Koncenton er en spændende samarbejdspartner for Arkitektgruppen, og vi håber på et langvarigt samarbejde om nye boligprojekter i hele landet”.

Der er givet byggetilladelse til projektet, som går i jorden til april og står færdigt i sommeren 2020. Udover de 64 boliger, som opføres med varierende facader i gule teglsten, etableres der p-pladser i terræn, cykel- og miljøskure, et grønt gårdrum med fælles opholdsarealer og legeplads, der skaber et nyt rekreativt område med både små og store lejligheder i Høje Taastrup.  

Emner

Kategorier

Regions


Arkitektgruppen blev stiftet i 1986, og siden er der sket en del. Udgangspunktet er dog det samme: at skabe attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er Arkitektgruppen en af de vigtigste aktører i branchen med over 6.000 boliger bag sig. Og CVR-nummeret er i øvrigt stadig det samme som før finanskrisen. Soliditet og kontinuitet er nemlig nøgleord. Det handler om, at vi ikke bare er en boligfabrik, men en virksomhed, der skaber plads. Hjem, der er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og af en kvalitet, der kan tåle livet.

Kontakt

Robin Feddern

Robin Feddern

Bestyrelsesformand +45 66 13 33 32

Relateret materiale

Hjem, der er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og af en kvalitet, der kan tåle livet.

AG Gruppen blev stiftet i 1986 og er en full-service ejendomsudvikler, som skaber attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er AG Gruppen en af de vigtigste aktører i branchen med 8.000 boliger og erhvervsbyggerier bag sig: Hjem og arbejdspladser som er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og i en kvalitet, der kan tåle livet.

AG Gruppen
Papirmester Allé 20
5250 Odense SV
Danmark